Junglebanden (piger og drenge fra 0. til 2. klasse)
Tid: Tirsdag 17.30-18.30 - sæsonstart tirsdag d. 3/9-19
Sted: Dronninglund Gymnasium - Salen
Holdbeskrivelse:
Holdet er et blandet pige og drenge hold, fra 0. klasse og op. Vi vil arbejde både med rytme, smidighed og spring, så børnene vil komme til at snuse lidt til det hele.
Spring: det er meget forskelligt hvor meget børnene kan, når de starter på holdet, og derfor vil vi arbejde med dem på deres individuelle niveau, så alle får noget ud af at gå på holdet. Derfor vil der også være træninger, hvor børnene ikke laver det samme hele timen.
Vi starter stille op og ser hvor børnene er i forhold til spring, og bygger stille videre derfra. Vi bruger rigtig mange forskellige redskaber bla. airtrack, trampolin og rigtig meget mere.
Rytme og smidighed: der vil være musik stort set hele timen, da det i vores verden er et vigtigt redskab, og musikken er meget blandet. Det er musik der bliver spillet for tiden i radioen, MPG, Disney channel, filmmusik osv. Og allerede nu vil vi begynde at lære børnene at vi tæller takter i musik. Bare det at løbe, gå og klappe i takt til musik er en rigtig god begyndelse. Vi vil arbejde med små rytme serier og danse. Vi bruger vimpler, bolde, ringe og mange andre rytme redskaber. Og sidst men ikke mindst vil vi arbejde med børnenes smidighed og igen her, er der stor forskel på børnene, og det tager vi selvfølgelig hensyn til.
Alt i alt skal de have en rigtig god og sjov gymnastik time og samtidig skal de lære en masse. Så det bliver en time med masser af sjov, fart og leg.
Vi glæder os meget til at se masser af friske drenge og piger.
Kontingent: 550 kr.
Instruktør: Camilla R. Christiansen og Laura M. Pedersen,
Hjælpere: Katja Vorbeck og Karoline Staufeldt
|