Sæsonstart 2023-24 finder sted i uge 34 - glæd dig.

Vi glæder til sæsonen 2023-2024 samt hilse på dig i hallen og salen på Dronninglund Gymnasium.

Der åbnes for ONLINE-tilmelding 1/8-23 kl. 12.00, og på grund af stor tilslutning og restriktioner de sidste par sæsoner, har vi været nødt til at sætte max. antal deltagere på de fleste af vores børnehold, så vil du sikre dig plads, kan det være en god idé at tilmelde dig på forhånd. 

Du har stadig mulighed for at prøve holdet to gange gratis og sker det, at du ændre hold eller ikke ønsker at deltage alligevel efter de to første gange,  så er det vigtigt du husker at melde dig ud efter anden træningsgang skriftligt pr. mail til vores kasserer - Camilla R. Christiansen. 
 
Normale regler om fortrydelse af købet er naturligvis gældende! - d.v.s. at du har 14 dages fortrydelsesret, regnet fra første træningsdag på det enkelte hold. (Har vi ikke hørt fra dig pr. mail/brev - senest 14 dage efter første træningsdag, så kan vi ikke refundere dit køb) Læs mere under Handelsbetingelserne.


Som forening indhenter vi børneattester på alle vores instruktører over 15 år, som træner børn og unge under 15 år.

Du skal ikke købe sko til dit barn!!! Det mest naturlige og samtidig mest sikre er at lade børnene dyrke gymnastik i bare tæer, og så undgår vi at andre får dem i nakken, når det går stærkt på rullemåtten!

Husk, at det ikke skal være økonomien, som sætter en begrænsning, hvis du (barn/ung under 18 år) gerne vil gå til gymnastik. 
Ved Brønderslev Kommune findes Fritidsguideordningen, som støtter børn/unge, som ønsker en aktiv fritid. 
Det er muligt at søge om støtte via ordningen til betaling af kontingent med op til 1.200kr. pr. år. 

Du kan læse mere via nedenstående link, hvor du også har mulighed for at udfylde ansøgningsskema til ordningen. 

 

http://www.bronderslev.dk/Fritid/TilskudOgStotteordninger/Fritidsguider.aspx



Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.
Dronninglund Gymnastikforening | 9330 Dronninglund | Tlf.: 23713274 | CVR-nr: 31797160